Home

Kom med til AAU’s 50-års jubilæumsfejring for nordjyderne

: 10.07.2024

I anledning af 50-års jubilæet inviterer AAU den 18. september nordjyderne til jubilæumsfejring for at sige tak for 50-års opbakning til universitetet. Ansatte og studerende er også meget velkomne til arrangementet, som byder på spændende samtaler med nogle af landets førende forskere.

Kom med til AAU’s 50-års jubilæumsfejring for nordjyderne

: 10.07.2024

I anledning af 50-års jubilæet inviterer AAU den 18. september nordjyderne til jubilæumsfejring for at sige tak for 50-års opbakning til universitetet. Ansatte og studerende er også meget velkomne til arrangementet, som byder på spændende samtaler med nogle af landets førende forskere.

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Grafik: Søren Emil Søe Degn, AAU Kommunikation og Public Affairs

Det siges ofte, at Nordjylland ikke havde været, hvor regionen var i dag, hvis det ikke var for universitetet. Men universitetet havde aldrig eksisteret eller udviklet sig, som det har, hvis det ikke var for nordjyderne. Det vil AAU gerne sige tak for.

Derfor inviterer universitetet den 18. september alle nordjyder til en spændende eftermiddag, der giver indsigt i forskningens betydning for hverdagsliv og samfund. Arrangementet byder på spændende samtaler med nogle af landets førende forskere, kaffe, kage og mulighed for at del tage i debatten.

Ansatte og studerende er også meget velkomne til at deltage i arrangementet, som foregår kl. 15-17 på CREATE, Rendsburggade 14 i Aalborg.

Tilmelding

Deltagelse er gratis. Tilmeld dig via linket her

Program

Velkomst ved rektor Per Michael Johansen

Samtale med professor Svend Brinkmann om børn og unges mistrivsel
Svend Brinkmann vil give sine bud på, hvor for flere og flere børn og unge rammes af mistrivsel og får diagnoser. Vi spørger ham, hvad der skal til for at vende udviklingen.

Samtale med lektor Andreas Møgelmose og adjunkt Kristina Tornbjerg Eriksen om kunstig intelligens, robotter og teknologiens betydning for vores liv
Andreas Møgelmose (AI-forsker) og Kristina Tornbjerg Eriksen (robotforsker) vil dykke ned i kunstig intelligens (AI), robotter og ny teknologis betydning for vores hverdagsliv herunder anvendelighed, tilliden til teknologierne og regulering.

Samtale med lektor Linda Nhu Laursen og lektor Mads Pagh Nielsen om det bæredygtige liv
Linda Nhu Laursen (designforsker) og Mads Pagh Nielsen (energiforsker) vil lede en samtale om bæredygtighed og give deres bud på, hvordan nordjyderne kan bidrage til en grønnere fremtid. Fokus vi l være på bæredygtigt design og bæredygtig energi samt praktiske tips til at leve mere bæredygtigt.