Af Sofie Astrup, AAU Kommunikation og Public Affairs.
Foto: Lasse Møller Badstue
Musik og løbesko i alle farver sætter kulør på den grå septemberdag, idet dette års UniRun er skudt af stablen.
”Jeg syntes det er en god tradition, at vi hvert år i slutningen af september mødes her på græsplænen som en flok hårdtarbejdende, intellektuelle, fitness-akademikere,” lyder det fra prorektor Anne Marie Kanstrup på talerstolen.
For hér kan hverken støvregn eller skyer stoppe de 900 løbere, som fredag den 27. september deltager ved UniRun 2024, der igen i år bliver arrangeret af Studentersamfundet.
UniFitness er også til stede og varmer løberne op med høje knæløftninger og lige så højt humør, mens foreninger sørger for konkurrencer og præmier til arrangementet.