Af Julie Høncke Keldorff, AAU Kommunikation og Public Affairs
Fotos: Lasse Møller Badstue

Simon Bøgh har arbejdet med industrielle robotter i to årtier. Men fascinationen af rummet har fulgt ham endnu længere. I juleferien 2021 tog han det første skridt: Han 3D-printede en fjernstyret udgave af ESA’s Mars-rover og brugte den som afsæt for et undervisningsprojekt. Det var en succes, og kort efter fik en af hans studerende praktikplads hos Det Europæiske Rumagentur (ESA) i Holland. Det blev startskuddet til AAU Space Robotics Team, en selvstyrende studenterorganisation, som i dag tæller over 30 studerende på tværs af otte studieretninger og deltager i internationale roverkonkurrencer.

Et laboratorium for fremtiden

Space Robotics Lab er ikke bare en fysisk ramme, det er en idé om, at rumteknologi skal udvikles i fællesskab. Her arbejder studerende og forskere med robotter, der skal kunne fungere autonomt i barske og uforudsigelige miljøer. For Simon Bøgh er det afgørende, at teknologien kan klare sig selv.

"I rummet skal alt fungere første gang. Du kan ikke sende en tekniker ud, hvis noget går galt. Det kræver ekstrem robusthed, enkelhed og fuld autonomi," fortæller lektoren.

"Og så skal teknologien kunne køre på meget begrænsede ressourcer, lavt strømforbrug og små computere, samtidig med at den leverer høj præcision og pålidelighed," tilføjer han.

Derfor udvikler han og hans team systemer, der kan lære og tilpasse sig undervejs. Robotterne testes i grusgrave, i AAU’s robotkravlegård, som er en kæmpestor sandkasse og på Forsvarets terræner – steder, der minder om månelandskaber. De får “øjne” med kameraer og styres af avancerede matematiske modeller, der gør dem i stand til at navigere og handle selvstændigt.

Samtidigt er Simon Bøgh motiveret af, at vi er i en tid, hvor raketopsendelser er kommet prismæssigt inden for rækkevidde, så også universiteter og virksomheder kan være med, og det er med hans egne ord: ”Superfascinerende."

Robotter som pionerer

På mange måder er drømmen om at sende teknologi millioner af kilometer ud i rummet rykket tættere på. Simon Bøgh ser rumrobotter som en nødvendighed for menneskets fremtid i rummet – ikke som flugt, men som en måde at udvikle alternativer til livet på Jorden, i takt med at klimakrisen og knappe ressourcer udfordrer vores nuværende livsformer.

"De skal tage de første skridt, inden vi mennesker ankommer. De skal bygge habitater, udvinde ressourcer og etablere infrastruktur – alt sammen for at gøre Månen og Mars beboelige," fortæller han.

Sammen udvikler de en månerobot, som består af tre systemer: En rover med kameraer og computer, en robotarm til at grave, og en maskine der sorterer og forædler månestøv. I oktober skal teknologien testes på LUNA, ESA’s nye 700 m² store månelignende testområde i Köln. Her simuleres månestøv og terræn, og det bedst præsterende hold tildeles en udviklingskontrakt fra ESA. Målet er at gøre fremtidige månemissioner mere selvforsynende og mindske behovet for dyre forsyningsmissioner fra Jorden.

Teknologi med jordforbindelse

Simon Bøgh arbejder aktuelt med selv-lærende algoritmer, der skal styre robotter i ekstreme miljøer. Han er også involveret i to nye ESA-projekter: Ét om kamerateknologier til månerovers og ét om robotter i kredsløb, der skal bygge store konstruktioner som rumstationer og solcelleanlæg. Det er teknologi, der både kan bane vejen for menneskets fremtid i rummet og skabe nye løsninger her på Jorden.

Det har altid fascineret Simon Bøgh, når man kan løse en opgave automatisk, og det samtidig hjælper mennesker. Og faktisk kan teknologierne, han udvikler, gøre en forskel her på Jorden. Robotterne kan sendes ind i brændende bygninger, radioaktivt forurenede områder eller kollapsede mineskakter – steder, hvor mennesker ikke kan komme sikkert. De kan levere forsyninger i katastrofeområder og udforske havbunden.

"Når vi udvikler teknologi til rummet, skaber vi samtidig løsninger, der kan redde liv," siger han.

En del af noget større

Simon Bøghs rejse er også en fortælling om Aalborg Universitet og den særlige PBL-tilgang, hvor samarbejdet med studerende og industrien er i centrum. “Jeg fik nye legekammerater,” siger han om skiftet til Institut for Elektroniske Systemer, hvor rumteknologi har været i fokus i mange år. Her har han fundet et miljø, der accelererer hans forskning og giver plads til at bygge noget nyt – både teknologisk og organisatorisk.

Til oktober deltager han i den store rumkonference i Musikkens Hus i Aalborg, hvor forskere, studerende og virksomheder samles om den næste bølge af europæisk rumteknologi. Her vil han dele erfaringer og vise, hvordan Nordjylland er blevet en vigtig aktør i rummet – ikke bare på grund af teknologien, men på grund af de mennesker, der bygger den. 

"Jeg glæder mig til at møde kolleger fra hele Danmark og dele erfaringer, og samtidig er det en mulighed for at vise, hvor stærk og voksende rumteknologien og rumindustrien i Nordjylland er," siger han.