Sten Bønsing om 50-års fødselaren AAU: Jeg håber, universitetet holder fast i at være et regionalt universitet
: 06.11.2024
AAU bliver drevet på en langt mere professionel måde end i gamle dage, hvor der var flere originaler og mere direkte demokrati, mener juraprofessor Sten Bønsing. Han ønsker for AAU’s fremtid, at politikerne vil blande sig mindre i, hvordan universitetet driver sin forretning, og at AAU holder fast i sit nordjyske udgangspunkt.
Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Kenneth Ploug. Grafik: Søren Emil Søe Degn
Tanken om at kunne hjælpe mennesker, der er kommet i bekneb eller nød. Det var, hvad der fra begyndelsen ledte Sten Bønsing ind på idéen om at læse jura. Han er vokset op på Falster og havde aldrig sat sin fod i Aalborg, før han i 1991 flyttede til byen for at studere erhvervsjura på Aalborg Universitetscenter (AUC), som universitetet hed dengang.
”København var nok lidt for meget storby til mig, og jeg tror egentlig bare, jeg havde lyst til at komme lidt væk. Ikke af nogen negativ grund, men ligesom folk nogle gange flytter til udlandet, så valgte jeg at flytte til den anden ende af landet,” fortæller Sten Bønsing, som i dag er professor i forvaltningsret, studieleder og viceinstitutleder ved Juridisk Institut på AAU.
Tidligt i studietiden blev han bidt af juraen som disciplin og metode. Arbejdet med at finde og se sammenhænge i lovforarbejder, lovtekster og domme er den dag i dag stadig det, Sten Bønsing holder allermest af ved sit arbejde.
”Inde i mit hoved foregår det sådan, at hele det juridiske landskab er et slags puslespil. Der er rigtig mange brikker, som er lagt igennem flere hundrede år og andre, som slet ikke er lagt endnu. Dels på grund af samfundsudviklingen, men også fordi vi er forsynet med et folketing, som nærmest dagligt poster ny lovgivning ud. Det spændende er, når nye, konkrete regler skal passe sammen med århundrede gamle retsgrundsætninger,” siger juraprofessoren.
Samlingen af puslespillet foregår også meget konkret. Sten Bønsing er forfatter til en grundbog i forvaltningsret, som alle jurastuderende på AAU flaskes op med. Hver uge – eller i hvert fald hver 14. dag – følger han op på de seneste afsagte domme og tilføjer dem til bogens noter, hvis de bidrager med nye perspektiver til puslespillet.
”Lige som man måske troede, man var færdig med at lægge puslespillet, så kommer der nye forsyninger af problemstillinger, og jeg elsker det dér med at læse en ny principiel dom og finde ud af, hvor den så passer ind i puslespillet,” tilføjer han.
Sten Bønsing har været ansat på AAU siden 1996. Han skrev sin ph.d. på det, der i dag hedder AAU Business School, men som dengang gik under navnet Erhvervsstudier – eller bare ’Institut 3’. Før i tiden havde institutterne nemlig numre som referencepunkt.
I de første mange år havde han kun få forskerkolleger med juridisk baggrund, og dem, der var, var spredt ud over mange forskellige institutter. Det blev Sten Bønsing og fagfællerne til sidst trætte af. I 2008 fik de lov til at rykke fysisk sammen og oprette Juridisk Institut, hvor det klassiske cand.jur.-studie også så dagens lys.
Organisationen har ændret sig meget i løbet af årene. Den er blandt andet blevet meget mere professionel, mener Sten Bønsing.
”Lige nu er jeg studieleder, og det var jeg også for 10-15 år siden. Dengang havde jeg i realiteten ikke et sekretariat på samme måde som i dag. Jeg kunne godt få hjælp til nogle praktiske ting, men vi er langt mere servicerede i dag – med administrative kolleger, der kan tage fra på en helt anden måde,” fortæller Sten Bønsing.
Den øgede professionalisme er også at finde i måden, universitetet drives på, mener Sten Bønsing.
”Tidligere stemte vi om, hvem der skulle være institutleder og dekan. Selv rektor stemte vi om ved fysiske valg, hvor vi skulle lægge en seddel med et navn i en stor trækasse. Det kan man sikkert sige meget godt om, men det er nu blevet mere professionelt med ansøgningsprocesser og ansættelsessamtaler, som det foregår i dag,” siger professoren.
Sten Bønsing mener også, at der generelt var flere ’originaler’ på AAU i gamle dage. Der var ansatte, der praktisk talt levede hele deres liv på universitetet. En madras og en kaffemaskine på kontoret var hjem nok for nogle. Andre havde en campingvogn stående fast på parkeringspladsen.
”Det er meget hyggeligt at tænke tilbage på, men det var også noget rod på en eller anden måde. Jeg ved ikke hvor meget, der kom ud af den slags,” husker han.
Til spørgsmålet om, hvad der har fået Sten Bønsing til at blive hængende på AAU i så mange år, lyder svaret, at han er ’den stabile fyr’. Han møder altid på arbejde mellem 7.15 og 7.30 og går hjem igen kl. 15.30.
”Vores gamle studieleder stillede sit ur efter, hvornår jeg kom ind på hans kontor, for så vidste han, at klokken var 12, og det var tid til frokost,” fortæller han.
Sten Bønsing er også blevet utrolig glad for Aalborg og ville meget nødig flytte fra byen.
”Jeg havde en periode indtil for to år siden, hvor jeg en dag om ugen arbejdede ved advokatfirmaet HjulmandKaptain ved siden af jobbet på AAU. Det var utrolig spændende rent fagligt, men jeg har ikke været i tvivl om, at det er på universitetet, jeg hører til,” forklarer han.
Da Sten Bønsing i 2022 blev viceinstitutleder og studieleder, kunne han ikke længere få enderne til at mødes. Han sagde farvel til livet og hastesagerne på advokatkontoret og vendte hjem til undervisning og forskning på fuldtid.
Et 50-års jubilæum er for mange en typisk lejlighed til at kigge tilbage på fortidens bedrifter, men også til at tænke over ønsker for fremtiden. Sten Bønsings ønske for AAU er klart. Han kunne på universitetets vegne godt ønske sig, at politikerne holdt sig lidt mere på afstand i fremtiden. Den politiske styring af universiteterne er taget til gennem årene, og Sten Bønsing drømmer om, at universitetet får friere hænder til at drive sin forretning.
”Mange klager over bureaukratiet og ’djøfferiet’ på universiteterne. Jeg har prøvet både at arbejde som almindelig VIP’er og at have administrative opgaver som studieleder, og jeg vil sige, at det meste af det, der er upraktisk, ubelejligt og bureaukratisk, er noget, som politikerne eller ministeriet opfinder. Det er sjældent os selv,” fastslår Sten Bønsing.
Professoren mener, at den positive effekt af den øgede politiske kontrol er marginal. I hans øjne er der ikke megen værdi skabt ved, at universitetet skal bruge så meget tid og så mange ressourcer på at trække nøgletal, evaluere og have akkrediteret sine uddannelser.
”Da jeg startede for 30 år siden, gjorde vi også det bedste, vi kunne, for at skabe den bedste undervisning og være i dialog med studerende. Vi evaluerede også vores undervisning, selv om ministeriet ikke forlangte det. Dengang foregik det bare ved, at vi delte papirer rundt, som de studerende så satte krydser på. Jeg tror ikke, at den gode udvikling, der er sket, ikke ville være sket alligevel – uden kontrol,” forklarer Sten Bønsing.
AAU har spillet en stor rolle i udviklingen af Nordjylland over de seneste 50 år, og Sten Bønsing mener, at netop tilknytningen til regionen er noget af det allerfineste ved universitetet. Noget, han håber, også vil være et kendetegn om yderligere 50 år.
”Jeg kan godt lide, at vi er et regionalt universitet. At vi uddanner en masse kandidater til det nordjyske og samarbejder med erhvervslivet i regionen. Derfor kan jeg godt blive lidt bange for, at samfundsudviklingen og den globale udvikling betyder, at vi bare bliver ’verdensuniversitet nummer 934’,” forklarer Sten Bønsing.
”Jeg synes, der er værdi i at være et regionalt universitet, og jeg ville ikke have noget imod at gå en lille smule på kompromis med, om vi tiltrækker den allerbedst topforsker fra udlandet. Jeg ville godt kunne leve med den næstbedste og så stadig have det regionale tilsnit,” tilføjer han.
Tema: AAU 50 år
Aalborg Universitet har i år 50-års jubilæum, og AAU Update har i den anledning interviewet en række ansatte om deres forhold til universitetet og ønsker for fremtiden.
Serien bliver bragt hen over efteråret.